2.0 Kulhydrater / pers.
Egnet til:
- God konsistens af bollerne
- En fin portion for mængden af ingredienser
- Ingen smag af æg
- En lille smag af mandel hvis de spises uden indhold
- Meget mandelmel i bollerne, som er dyrt i indkøb
Beskrivelse af retten:
Dette er en opskrift på nogle lækre Keto boller, der bliver sprøde og minder meget om almindelige boller. Grundessencen er mandelmel, og den har derfor et lille tvist af mandel, men det er meget lidt. Bollerne kan fryses ned, og tages op til morgenmad, frokost eller som snack.
Lækre keto boller
Bedøm denne ret
Opskrift til: 8 boller
Type: [Keto]
Kalorier: 168kcal
Kulhydrater: 2g
Protein: 5g
Fedt: 14g
Fiber: 2g
Ingredienser
- 200 gram mandelmel
- 2 spsk loppefrøskaller
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2 tsk æblecidereddike
- 225 ml kogende vand*
- 3 stk æggehvider
- 10 gram sesamfrø
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 175°C grader. Mix de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Kog vandet og tilføj det, sammen med vineddike og æggehvider, og mix med en stavblender
- Form 6-8 boller og læg på et stykke bagepapir
- Bag i ovnen på 175°C grader i 50-60 minutter, alt afhængig af størrelsen på bollerne.
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her
Jeg fatter det ikke helt. Når jeg taster opskriften ind, for at få den med i mit daglige regnskab, siger den at der er 13 kulhydrater pr bolle (6 stk) ?
Mvh Vicky
Hej Vicky. For en sikkerheds skyld, har jeg lige efterberegnet den. Den passer rigtig fint, men det afhænger (formentligt) af, hvilken mandelmel du bruger, da de afhænger meget i kulhydrat antal. Du kan klikke på mandelmel i ingredienserne, for at se hvilken en vi bruger. Den har 4,8 kulhydrater per 100 gram, hvor andre kan have helt op på 20.
En anden fejlkilde, er eventuelt den app du skriver tingene ind i. Hvis du bruger Lifesum, fratrækkes kostfibre ikke som standard. Vores vurdering af kalorietællere er mildest talt negativt, fordi der så mange fejlkilder, og deres udregninger er helt i skoven, men vi forstår, at mange bruger dem.
Okay, jeg kan se at der er 6,2 kulhydrat i mit mandelmel fra biogan, hvad skal jeg købe hvor der kun er 4g. ?
6,2 er rigtig fint, så det behøver du ikke ændrer på, umiddelbart. Ellers kan du følge linket ved at klikke på “Mandelmel” oppe i opskriften..
Det er jo nok derfor kalorieberegningen (hvis du bruger en app), der ikke er helt valid. Vores udregning er baseret på de danske data fra Det danske fødevareinstitut (DTU http://www.frida.fooddata.dk). Du kan derfor sagtens bruge den mandelmel du har fra Biogan
Hov, undskyld, jeg kan se at du har linket til det
Havde ikke nok mandelmel, så det blev til 100 g og 75 g fedt reduceret sesammel. Perfekt
Virkelig lækre, selv børn i familien ku li dem. Men Max 1/2 tsk salt.
Fine boller, blev dog nød til skifte æg med aquafaba da jeg ikke tåler æg. Tror det går lidt ud over konsistensen
Nok den værste og dyreste bolle jeg til dags dato har smagt. Havde glædet mig til en lun bolle med smør, men den smagte af champignon, eller noget der i hvert fald ikke minder om noget lækkert, man vil kombinere med smør og ost.
Skønne boller, der fint kan fryses ned
Dejlig bolle og konsistens. Man kan sagtes spare lidt på saltet 🙂
Hej tak for en lækker opskrift har lige lavet den og de er virkelig lækre:)
Kan de frydes ned? Hvordan skal man opbevarer dem?
De kan fint fryses ned